---
title: "ORIENTERING OM HJEMTAGELSE AF LÅN Fjernvarmeprojekt, Billum - Janderup"
description: "Den samlede anlægsomkostning for projektet er, som oplyst på generalforsamlingen, endeligt opgjort til kr. 84,7 mio."
date: "2026-07-30"
created: "2026-07-30"
---

[Hjem](https://oksboelvarmevaerk.dk/)

                    [Nyheder](https://oksboelvarmevaerk.dk/nyheder)

                [ORIENTERING OM HJEMTAGELSE AF LÅN Fjernvarmeprojekt, Billum - Janderup](https://oksboelvarmevaerk.dk/nyheder/orientering-om-hjemtagelse-af-laan-fjernvarmeprojekt-billum-janderup)

# ORIENTERING OM HJEMTAGELSE AF LÅN Fjernvarmeprojekt, Billum - Janderup

Den samlede anlægsomkostning for projektet er, som oplyst på generalforsamlingen, endeligt opgjort til kr. 84,7 mio.
Der modtages desuden et tilskud på kr. 6,5 mio. fra Fjernvarmepuljen til projektet.

Projektet er finansieret som en del af et fastforrentet annuitetslån hos KommuneKredit med en løbetid på 30 år og en rente på 3,11 %.
Det samlede lån medfører en årlig ydelse på kr. 4,35 mill. og heraf udgør ydelsen vedrørende Billum- Janderup projektet ca. kr. 4.03 mill.
Hertil kommer en årlig garantiprovision til Varde Kommune på 0,45 %.

Sammenholdt med den oprindelige selskabsøkonomiske konsekvensberegning viser projektets finansiering et positivt selskabsøkonomisk resultat med et akkumuleret dækningsbidrag ved udløbet af afdragsperioden, som oprindeligt forudsat.

*Det bemærkes at der på generalforsamlingen d. 25. marts 2026, ved en administrativ fejl blev oplyst en ydelse på kr. 2.5 mill. Fejlen har ingen indvirkning på budgettet.*
